PRIS & KONTAKTINFO | ANDRE TILBUD | GODE LINKS

OM MIG

Elena Voroniouk er født og opvokset i Minsk, hovedstaden i Hviderusland, hvor hun også studerede og tog en konserva-torieuddannelse som pianist og musiklærer.

Efter endt uddannelse arbejdede hun i flere år som klaverlærer på en musikhøjskole, indtil hun giftede sig og flyttede til Danmark.

Hun bor i dag i et hyggeligt rækkehus ved Brøndby Strand, hvor hun har en successfuld praksis som privat klaverlærer og sanglærer.

Hun elsker at komponere, skrive digte og eventyr, rejse,  god musik og spændende bøger. Hun er også glad for sin have, sin mand og sine katte - ikke nødvendigvis i den rækkefølge!

På hendes YouTube kanal kan du både se og høre flere af hendes værker: (klik her!)

Du kan også købe hendes musik via BandCamp: (klik her!)

 
KLAVERUNDERVISNING OG SANGUNDERVISNING

Musik er ikke kun noder; musik er følelser omsat til lyd. Det er ikke nok at spille en melodi så andre kan genkende den, eller at forestille sig at den vidstnok er "pæn". Musik bliver først rigtig gribende når du kan udtrykke dig selv gennem dit spil. Det kræver den rigtige teknik og stilling. Uden den rigtige teknik, så spiller man automatisk med en bankende, uinteressant lyd, bliver fanget af de samme fejl igen og igen, vil have sværere og sværere ved at lære nye og vanskeligere stykker, og risikerer at udvikle smerter i fingre og led jo mere man spiller.

Derfor lægger jeg et stort arbejde i at give dig et godt fundament, som du kan bygge videre på resten af livet. Vi lærer også nodelæsning og teori (akkorder m.m.) i den grad, som du er interesseret i. Og selvom det at lære at spille klaver ret beset er hårdt, dagligt arbejde, så skal musik også være en fornøjelse og det skal være noget som man dagligt ser frem til. Derfor prøver jeg også meget målbevidst at gøre undervisningen så individuel og så spændende som muligt.

Flot og udtryksfuldt klaverspil er - altid - baseret på et godt, teknisk fundament og kreativitet.

Hvis du har mulighed for det, vil jeg altid anbefale at tage 2 individuelle lektioner om ugen; man lærer hurtigere og bedre på den måde og opnår et højere niveau.

Foruden klaver kan jeg også tilbyde undervisning i sang. Udover at vi selvfølgelig synger sange, har jeg også en masse effektive, afvekslende øvelser til at forbedre høresans og lære vokal (sangteknik).

I forbindelse med undervisningen er du altid velkommen til en kop te eller kaffe. Det er med til at skabe en lidt mere afslappet atmosfære, og det fremmer både undervisning og indlæring. :)


Tilmeld Link - Danske Links